Her i kapitlet får du først et overblik over, hvordan retssystemet er bygget op, et par statistiske oplysninger om Danmarks Domstole og en oversigt over de forskellige retter og deres opgaver. Derefter får du en kort gennemgang af de styrelser, nævn og råd, der er tilknyttet retssystemet. Til slut i kapitlet kan du læse om de europæiske domstole og Den Internationale Domstol.
Magtens tredeling
Siden grundloven blev indført i 1849, har magten i Danmark været delt i tre.
Princippet om magtens tredeling og domstolenes uafhængighed af de andre statsmagter er med til at sikre demokratiet og borgernes retssikkerhed.
FOLKETINGET
har den lovgivende magt. Det vedtager love og fastsætter strafferammer for overtrædelse af lovene.
REGERINGEN
har den udøvende magt og er den politiske ledelse af den offentlige forvaltning, som sørger for, at lovene bliver håndhævet.
DOMSTOLENE
har den dømmende magt og fortolker lovene i de konkrete sager, idømmer straf og afgør, om love er i overensstemmelse med grundloven.
Har du brug for en grundig gennemgang af retssystemet og retternes opgaver, finder du den på www.kenddinret.dk, som er et digitalt læringssite til undervisningsbrug.
Gå til kenddinret.dk
Link til organisationsdiagram for Danmarks Domstole
Byretterne, landsretterne og Højesteret udgør de grundlæggende tre niveauer i det danske retssystem, men Danmarks Domstole består også af en række andre institutioner med hver sin særlige funktion.
Det danske retssystem er baseret på det såkaldte to-instansprincip, der sikrer, at parterne kan appellere rettens afgørelser til en højere instans.
Alle straffesager og de fleste civile sager begynder i byretterne med en mulighed for appel til landsretterne. Hvis en sag er begyndt i byretten, kan den i særlige tilfælde indbringes for den tredje og højeste instans, Højesteret. Den højere instans kan enten nå frem til samme resultat (stadfæste) eller ændre dommen.
Statistik for Danmarks Domstole
Der er ca. 2.500 ansatte ved Danmarks Domstole, heraf ca. 400 dommere. Det samlede driftsbudget er på ca. 2 mia. kroner. De 24 byretter behandler ca. 600.000 sager om året, Sø- og Handelsretten ca. 1.200 civile sager, de to landsretter ca. 10.000 sager og Højesteret ca. 200 sager.
Du kan orientere dig om, hvor mange og hvilken type sager der behandles i retterne, og hvad den gennemsnitlige længde er for sagsbehandling, i det offentliggjorte statistikmateriale på domstol.dk
Gå til statistikker på domstol.dk
Her finder du også links til nøgletal for sagsbehandlingen i de enkelte kvartaler fra 2018 og frem til seneste kvartal.
Tallene beskriver typerne af sagsbehandling, og hvilke rammer de finder sted i, fx fogedsager, familieretlige sager, sager om alvorlige forbrydelser (nævningesager), sager i byretter og sager i Sø- og Handelsretten.
Statistik for Procesbevillingsnævnet, der årligt behandler ca. 3.000 sager om appeltilladelser, appeltilladelser for familiesager og fri proces, finder du i nævnets årsberetning.
Gå til Procesbevillingsnævnets årsberetninger
Danmarks Domstole fører ikke statistik over, hvor mange sager der behandles specifikt inden for enkelte retsområder som fx køberet, ansættelsesret, injurier, skatteunddragelse eller vold mod tjenestemand.
Hvis du har brug for præcise undersøgelser af dette, kan du prøve at kontakte fx Justitsministeriets Forskningskontor, Rigspolitiet, Anklagemyndigheden eller Danmarks Statistik.
Byretter
Danmarks 24 byretter ligger i Esbjerg, Glostrup, Helsingør, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Kolding, København, Lyngby, Nykøbing Falster, Næstved, Odense, Randers, Roskilde, Svendborg, Sønderborg, Viborg, Aalborg, Aarhus samt på Bornholm og Frederiksberg.
Alle retssager begynder i en byret. Mere principielle civile sager kan derefter blive henvist til landsretten.
Hver byret har sin egen familieret og sin egen foged- og skifteafdeling. Fogedafdelingen behandler sager om tvangsgennemførelse af krav. Det kan fx være krav om betaling af penge eller udsættelse af en lejer. Fogedafdelingen afholder også tvangsauktioner.
Læs om fogedsager på domstol.dk
Skifteafdelingen behandler fx skifte af dødsboer, skifte af ægtefællers fællesbo, insolvenssager, herunder sager om konkurs og gældssanering mv., og sager om konkurskarantæne.
Læs om skiftesager på domstol.dk
Familieretterne behandler sager om forældreansvar og ægteskab. Det kan fx være spørgsmål om, hvor børnene skal bo efter en skilsmisse. Familieretterne behandler også sager om fx børnebidrag og navne.
Landsretter
I Danmark er der to landsretter. Østre Landsret dækker området øst for Lillebælt samt Færøerne og Grønland, og Vestre Landsret dækker området vest for Lillebælt. Landsretterne er placeret i henholdsvis København og Viborg. Dette kaldes hovedtingsteder. Derudover har landsretterne retslokaler rundt om i landet. De kaldes bitingsteder og anvendes til behandling af straffesager. Vestre Landsret har bitingsteder i Aalborg, Aarhus, Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Østre Landsret har bitingsteder i Odense, Nykøbing Falster, Rønne og Thorshavn.
En straffesag kan kun komme for landsretten, hvis den har været behandlet i byretten først. En civil sag kan som udgangspunkt kun komme for landsretten, hvis den først har været behandlet enten i byretten, af Tinglysningsretten eller i visse tilfælde af Sø- og Handelsretten.
Sø- og Handelsretten
Sø- og Handelsretten ligger i København, men er landsdækkende og kan sættes over hele landet. Det danske kammer af Den Fælles Patentdomstol (se længere nede) ligger i Sø- og Handelsretten.
Sø- og Handelsretten er en specialiseret ret, der behandler civile sager, hvor der kræves særlig fagkundskab.
Det kan fx være i internationale erhvervssager, transportsager, sager om patenter, brugsmodeller, varemærker og design, markedsføringssager og konkurrencesager. Sø- og Handelsretten behandler også principielle sager, hvor fagkundskab om arbejdsmarkedsforhold har særlig betydning, og forbudssager på de områder, hvor den er specialret. Når det drejer sig om straffesager, hører sagerne dog under byretterne.
Højesteret
Højesteret ligger i København og er Danmarks øverste domstol. Højesteret behandler som hovedregel kun sager, som er principielle og af betydning for retsudviklingen. En sag kan normalt kun blive behandlet her, hvis den først har været behandlet i en byret og derefter i landsretten, og hvis Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til appel. Domme, hvor landsretterne har truffet afgørelse som første instans, og visse domme fra Sø- og Handelsretten, kan dog ankes direkte til Højesteret.
Tinglysningsretten
Tinglysningsretten ligger i Hobro, men i praksis foregår al tinglysning digitalt. Tinglysningsretten er en specialiseret, landsdækkende ret på byretsniveau, som tager sig af registrering af rettigheder over løsøre og fast ejendom, fx skøder.
Retten på Færøerne
Retten på Færøerne behandler samme typer sager som byretterne i Danmark. Der er mulighed for at appellere afgørelser fra Retten på Færøerne til Østre Landsret.
Grønlands Domstole
Retterne i Grønland består af fire kredsretter i kredsene Qaasuitsoq, Qeqqata, Sermersooq og Kujalleq samt Retten i Grønland. Sagerne fra kredsretterne og fra Retten i Grønland kan ankes til Grønlands Landsret. Domme fra Grønlands Landsret kan med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet appelleres til Højesteret i København.
Procesbevillingsnævnet
Procesbevillingsnævnet har både en afdeling for appeltilladelser, en afdeling for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser og en afdeling for fri proces. Alle sager forberedes i et sekretariat, der er fælles for de tre afdelinger.
Afdelingen for appeltilladelser træffer afgørelse i ansøgninger om appeltilladelse til landsretten og til Højesteret i både civile sager og straffesager. Appeltilladelser i de familieretlige sager har sin egen afdeling, der behandler disse. I nævnets afdeling for fri proces bliver der taget stilling til klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces. Procesbevillingsnævnet er et uafhængigt nævn. Det er ikke en del af domstolssystemet og heller ikke en del af den offentlige forvaltning.
Ungdomskriminalitetsnævnet
Ungdomskriminalitetsnævnet er et uafhængigt nævn, som medvirker til at forebygge ungdomskriminalitet ved at fastlægge målrettede, individuelle forebyggende indsatser for kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10-17 år. Indsatserne bliver fastlagt og gennemført ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for barnet eller den unge. Det sker i dialog med både barnet eller den unge og familien.
Den Særlige Klageret
Den Særlige Klageret ligger sammen med Højesteret i København og behandler bl.a. sager om genoptagelse af straffesager. Retten træffer også afgørelser i disciplinære sager angående domstolenes juridiske personale og kan fx afsætte en dommer. Den Særlige Klageret behandler også sager om at afbeskikke en forsvarer eller at udelukke vedkommende fra straffesager.
Domstolsstyrelsen
Domstolsstyrelsen har til opgave at administrere og udvikle Danmarks Domstole.
Økonomisk hører styrelsen under Justitsministeriet, men justitsministeren kan ikke bestemme over styrelsen og kan ikke ændre styrelsens afgørelser. Domstolsstyrelsen ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen har det overordnede ansvar og ansætter direktøren. Sammensætningen af bestyrelsen er fastsat i lov om Domstolsstyrelsen.
Dommerudnævnelsesrådet og Bibeskæftigelsesnævnet
Dommerudnævnelsesrådet er et uafhængigt råd, der indstiller til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Bibeskæftigelsesnævnet regulerer dommeres bibeskæftigelse og behandler ansøgninger fra dommere, der ønsker tilladelse til fast bibeskæftigelse. Nævnet skal bl.a. tage stilling til dommerens habilitet og beskæftigelsens omfang. Bibeskæftigelsen vil typisk dreje sig om at sidde som medlem af et offentligt eller privat råd eller nævn eller en voldgiftsret i egenskab af dommer. En dommer må kun have fast indtægtsgivende bibeskæftigelse, hvis det ved lov er bestemt, at det pågældende hverv skal varetages af en dommer, eller hvis dommeren har Bibeskæftigelsesnævnets tilladelse. Hvert år udarbejder nævnet en oversigt over dommeres bibeskæftigelse.
Gå til Bibeskæftigelsesnævnets årsberetninger
Europæiske og internationale domstole
Den danske stat er underlagt EU-Domstolen og indgår på mellemstatsligt niveau i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og i FN’s højeste dømmende organ, Den Internationale Domstol.
EU-Domstolen er relevant, når det handler om overholdelse af EU’s regler. Den Internationale Domstol er relevant, når det gælder FN.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er relevant, når det gælder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg behandler og dømmer i sager om overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som ved lov er gjort til en del af dansk ret. Domstolen er en europæisk, overstatslig domstol og hører under Europarådet (ikke EU).
Borgere i medlemslandene kan indbringe sager for domstolen, hvis de mener, at staten krænker menneskerettighedskonventionen.
Det er en forudsætning for at indbringe sagen, at sagen først er prøvet i et nationalt domstolssystem, og at appelmulighederne er udtømt. Et medlemsland kan også indbringe sager om et andet medlemslands overtrædelse af menneskerettighedskonventionen for domstolen.
Gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols hjemmeside
EU-Domstolen
EU-Domstolen er den øverste dømmende myndighed i EU-regi og ligger i Luxembourg. Domstolen behandler og dømmer i sager om medlemslandenes forpligtelser i forhold til de regler, der udarbejdes og vedtages i forbindelse med EU-samarbejdet (traktatkrænkelsessager). Den behandler også sager om, hvordan EU-regler som fx direktiver skal fortolkes (præjudicielle afgørelser). Det sker som led i en sag verserende i en medlemsstat, hvor der er brug for fortolkning af EU-retten til løsning af den nationale sag. Det kan være sager om ligeløn og arbejdskraftens frie bevægelighed. Den enkelte borger kan ikke anlægge sag direkte ved EU-Domstolen, men kan anmode den nationale ret om at forelægge tvivlsspørgsmålet for EU-Domstolen.
Gå til EU-Domstolens hjemmeside
Den Fælles Patentdomstol
I 2013 blev der i EU indgået en aftale om en fælles patentdomstol. Danskerne stemte ved en folkeafstemning i 2014 ja til dansk deltagelse. Regeringen besluttede i forlængelse heraf, at der skulle være en lokal afdeling af patentdomstolen i Danmark, som skulle etableres i Sø- og Handelsrettens lokaler i København. Den danske afdeling af Den Fælles Patentdomstol gik i drift den 1. juni 2023.
Læs nyheden på domstol.dk her
Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol
Det internationale samfunds dømmende magt er Den Internationale Domstol, der hører under FN og ligger i Haag. Domstolen kan behandle sager om brud på internationale love. Domstolen behandler sager mellem stater, men kun hvis staterne selv indvilger i at være part. Staterne er som udgangspunkt forpligtet til at respektere domstolens afgørelser. Det er dog langt fra alle stater, der accepterer Den Internationale Domstols domsmyndighed. Domstolen består af 15 dommere, der vælges for en niårig periode af FN’s Generalforsamling sammen med FN’s Sikkerhedsråd.
Den Internationale Straffedomstol under FN behandler internationale forbrydelser, dvs. forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og krigsforbrydelser.
Gå til Den Internationale Straffedomstols hjemmeside
